Hvor og hvornår øllet er opstået, kan historikerne ikke blive helt enige om. Man er dog enige om, at så længe mennesket har dyrket korn, lige så længe har de brygget øl.

Man mener, udfra vægmalerier, at der allerede 4-6000 år f. k. er blevet drukket øl i det historiske Babylon. I 3000 f. k. ved man med sikkerhed, at der er blevet brygget øl, idet man har fundet opskrifter på den tids øl.

De første arkæologiske beviser på tilstedeværelsen af korn i Danmark, findes på lerkar fra den yngre stenalder, omkring 4000 f. k., mens det endelige bevis for ølbrygning i Danmark findes i Egtvedpigens grav fra 1370 f. k., hvor man fandt en birkebarksspand med øl.

Omkring 1000 f. k. fik øllet en alvorlig konkurrent, nemlig vinen, og det var derfor først i middelalderen, at øllet for alvor fik sit gennembrud, gennem en mytologisk ølkonge, Gambrinus. Der er en del uenighed om hans eksistens, men alle er dog enige om, at tilskrive ham æren for den øl vi kender i dag.

Malt
Den vigtigste råvare er som regel byg. Før korn bliver til øl, skal det maltes. Det sker ved at byggen sættes i svøb , dvs. de tørrede bygkorn vædes med vand. Der starter en spiring i kornet, hvorved der frigives enzymer, som senere spiller en rolle i mæskning. Under spiringen skal kornet vendes jævnligt, og det foretages i dag maskinelt.

Efter en uge stoppes spiringen, ved at kornet tørres. Tørringen sker på forskellige måder, og valget er bestemmende for hvilken øl der kan brygges, altså om malten skal bruges til lys eller mørk øl.

Råfrugt
Ordet råfrugt dækker over brugen af andre kornsorter end bygmalt, for at tilføre stivelse og sukker til brygget. De mest anvendte former for råfrugt er majs og ris, som begge gør øllet lettere at drikke.

Man kan også tilsætte forskellige former for sukker, der også gør øllet lettere at drikke, samt er en nødvendighed for at producere meget stærk øl.

For alle råfrugter gælder det, at de mangler de enzymer der skal være i brygget under mæskningen for at nedbryde stivelsen til sukker. Sukker er det eneste der efterfølgende kan omdannes til alkohol af gæren.

Humle
Næsten al øl er krydret med humle, som er en plante i familie med hamp. Humlen vokser på 4 meter høje stængler, som støttes af høje stativer.

Humlen har to formål:

1. Den konserverer øllet

2. Den krydrer øllet, og giver en delikat blomsteragtig bitterhed.

Der findes utallige sorter humle, men i store træk deles de op i aroma- og bitterhumle.

Vand
Vand er ikke bare vand, og vandets kemiske sammensætning har stor betydning for det færdige bryg. Generelt kan man sige, at jo lysere øllet er, des nemmere kan vandet og dets indhold af mineraler og salte fornemmes.

Gær
Siden slutningen af 1800-tallet har man rendyrket gærstammerne, hvilket har gjort det lettere at styre gæringsprocessen og dermed det færdige produkt.

Der findes et utal af gærtyper, men generelt skelner man mellem over- og undergær, der laver vidt forskellige øltyper. Overgæret øl er den traditionelle brygmetode, hvor gæringen foregår under høj temperatur så resultatet bliver en aromatisk og frugtagtig øl. Undergæret øl er en nyere metode, hvor gæringen foregår under lavere temperatur, så øllet bliver mere ren i smagen. Hvert bryggeri bruger som regel kun en type gær, hvilket betyder, at man med lidt øvelse kan lære det enkeltes bryggeris øls særlige fællestræk at kende.

Øl er ikke bare øl, det er mange ting. Der findes ingen anerkendt måde eller terminologi at inddele øl typer i. bryggeriindustrien har nogen konventioner, mens skribenter og forbrugere har nogen andre. Det følgende er et forsøg på at skabe et overblik på tværs af de mange forskelle, med hovedvægt på de danske forhold.

 

Undergærede øltyper:

Lagerøl er en generel betegnelse for undergæret øl. Mørkere og mere maltet i smagen end dansk pilsner.

Pilsner er en lys, gylden lagerøl med en fint humlet smag og en alkoholprocent på 4,6.

Lys pilsner er en særlig dansk øltype på under 2,8% alkohol.

Guldøl er en dansk øltype, i retning af pilsner, men med højere alkoholprocent, som regel 5,6%.

Dansk porter er en variant af porter og stout, med en alkoholprocent mellem 7 og 8%.

Dansk hvidtøl er en meget sød øltype, der har under 2,8% alkohol.

Bock er en mørk, stærk øl, med oprindelse i Tyskland. Minder om guld øl med sine 6-7% alkohol, men er mørkere i farven og her mere maltsødme.

Märzen er oprindelig en sæsonbryg og smagen er domineret af malt, mens farven er rødlig. 5,5-7% alkohol.

Schwarzbier er en tysk meget mørk sort, som sjældent ses i Danmark.

Doppelbock er en ekstra stærk lagerøl på 7-10% alkohol.

Dortmunder er en stærk og fyldig tysk øltype. Maltet men uden sødme, stor fyldighed og alkoholprocent mellem 5,5-6%.

Bayersk øl bruges i dag som en betegnelse for lys lagerøl af pilsnertypen eller om øl i al almindelighed. I Danmark har den Porter var oprindelig en helt mørk ale, der fik sin farve fra mørkristet malt, i modsætning til stout, som indeholder ristet byg.

Stout er en meget mørk, næsten sort, ale, som får sin farve fra ristet umaltet byg, og er i reglen meget humlet. Oprindelig er det en stærkere version af porter.

Irish stout er en forholdsvis tør øltype, med udpræget bitterhed og syrlighed. Indeholder umaltet byg. Mest kendte bryg er Guinness.

Imperial stout er en robust og stærk version af stout, med megen humle og bitterhed. Mellem 7-9% alkohol. Den danske porter bør kategoriseres her.

Ales fra England, Skotland og Irland:
Bitter er englands nationaldrik, og er en lys, rødtonet ale med masser humle og forholdsvis bitter smag, ofte i fin balance med malt. Alkoholprocent på 3-4%.

Best bitter er bitter men med mere fylde og alkohol, 3,5-4,5%, end almindelig bitter.

Ekstra special bitter (ESB) har fylde og mere smag med sine 4,5% alkohol.

Mild er en tynd variant af bitter på 2,5-3,5% alkohol. Den er brun i farven, fordi man anvender mørk malt i brygningen.

Brown ale er en tynd, lys ale med nøddeagtig karakter. Lidt i stil med mild, men mere fylde og smag. 2,5-5% alkohol.

Real ale er en betegnelse for upasteuriseret og ufiltreret engelsk ale, der skal serveres straks efter tapning.

Pale ale er mere humlet i smagen end de klassiske øltyper, med en alkoholprocent mellem 4,5-5,5%.

India pale ale (IPA) er en humlet variant af pale ale, med højere alkoholprocent. Har meget aroma og bitterhed.

Barley wine er en meget kraftig ale med tydelig frugtagtig smag og duft. Alkoholprocent mellem 7-12%.

Scottish ale er en stærk, ravgylden til mørkebrun øl med sød og maltet karakter på 6-8% alkohol.

Irsk rød ale er en rødlig, let og behagelig øl, som både findes over- og undergæret. Typisk ca. 5% alkohol.mellem 4-5% alkohol.

Porter og stout:
Øltypen er bedstefar til nutidens stout. Har en alkoholprocent på omkring 5%.

Tyske ales:
Altbier er rødlig med den overgærede øls frugtagtige karakteristika. 3-4% alkohol.

Kölsch er en gylden overgæret øl. Ligner en pilsner, men er mere frugtagtig og har lavere alkoholprocent, mellem 3-4%. Fås stort set kun i Tyskland.

Weissbier:
Weizenbier/weissbier er en overgæret øl, delvis brygget på hvede. Har som regel 5% alkohol.

Weizenbock er en stærkere udgave af weissbier, med alkoholprocent på 8%.

Berliner weisse er meget sur og tynd, mellem 2-4% alkohol. Serveres ofte iblandet frugtsirup eller sødt urtetræk.

Witbier er en belgisk variant af hvedebryg. Mere krydret og sød end de tyske weissbier. 5% alkohol.

Franske ales:
Bière de garde er en traditionel nordfransk øltype. Frugtagtig med en behagelig krydret sødme. 6-7% alkohol.

Belgiske ales:
Trappist er betegnelsen på en munk fra et af de tilbageværende klostre, hvor denne øltype brygges. En stærk og smagfuld ale, med alkoholprocent melem 7-11%.

Abbey ale er stærke ales, som er brygget i stil med trappistøl, men uden for klostrene. En stærk, mellem 7-11% alkohol, karakterfuld og interessant øltype.

Strong ale er en massebetegnelse for belgisk øl, som ikke falder ind under de andre kategoriseringer.

Blonde er en lys ale med alkoholprocent mellem 6-7%.

Brune er en mørk ale med alkoholprocent mellem 6-7%.

Dubbel er mørk i stil med trappist eller abbey ale. Sødme og karamelagtig karakter. Afbalanceret med megen humle og typisk mellem 7-9% alkohol.

Trippel er en gylden øl i stil med trappist eller abbey ale. Kraftig øltype, der ofte er krydret med f.eks. koriander.

Flandern rød ale er en rødlig, meget syrlig ale, som lagres i op til 4 år før det tappes på dlasker.

Saison er en sæsonbryg, som regel i 75 cl flasker. Krydret, men forfriskende øl med 6-7% alkohol.

Vildgærede typer:
Lambic er belgisk øl brygget ved spontan gæring. Har en stærk, syrlig smag. Uklar og lys i farven. Alkoholprocenten ligger som regel på 5% med lavt kulsyreindhold.

Gueuze er en blanding af ny og gammel lambic, tilsat sukker, hvorved et meget højt kulsyreindhold opnås. Stærk, syrlig øl, med ca. 5% alkohol.

Kriek, framboise, fraise, peche, cassis m.m. er alle frugtøl med kirsebær, hindbær, jordbær, fersken, solbær m.m. Fremstilles ved at tilsætte frugt til lambic. Findes i mange variationer og produktionsmetoder.

Faro er en sjælden variant af gueuze, som er fremstillet ved blanding af flere typer lambic tilsat sukker og/eller karamel.